Siden midten af juni har Tesla haft travlt med at opdatere softwaren på 1,85 millioner biler, der et solgt i USA. Der har nemlig været risiko for, at bilernes frontklap villle springe op og blokere udsynet for føreren. Det skriver nyhedstjenesten Bloomberg.
De skriver videre, at fejlen kan ramme samtlige modeller, som Tesla har sendt på gaden, ud over Cybertruck (og Roadster). Altså både Tesla Model S, 3 (billedet herover), X og Y. Modeller, der er sendt på vejene mellem 2020 og 2024.
Fejlen er meldt til de amerikanske trafikmyndigheder NHTSA og selv om der rent teknisk er tale om en “tilbagekaldelse” behøver de berørte biler ikke at komme på værksted. Fejlen kan rettes ved hjælp af en over-the-air-softwareopdatering. Fagre nye verden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

