Tesla “tilbagekalder” senere på måneden mere end 1,1 millioner biler i Kina, grundet en potentiel fare for ulykker. Det skriver adskillige medier i dag. Det drejer sig om stort set alle de Tesla-modeller, der er blevet solgt i Kina inden for de seneste fire år.
Køretøjerne har problemer, der kan øge sandsynligheden for, at bilister “fejlagtigt træder på speederen” i en længere periode. Det kan øge risikoen for kollision og udgøre en “sikkerhedsfare,” hedder det i en erklæring fra den kinesiske Statsforvaltning for Markedsregulering (SAMR).
Helt konkret drejer det sig om biler, der produceret mellen den 12. januar 2019 og 24. april 2023. Det er både biler, der er importeret og biler, der er fremstillet i Kina. Det gælder både Model S, 3, X og Y. I alt 1.104.622 køretøjer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

