Teknologi

To ud af tre danskere føler sig aflyttet

Mange danskere har på et tidspunkt haft fornemmelsen af, at der dukker reklamer op for noget de har snakket om.

aflyttet

Du kender sikkert mistanken og du er ikke alene. Rigtig mange danskere har ofte eller enkelte gange haft fornemmelse af, at der kort tid efter at de har talt om et emne, dukker reklamer op for dette emne på nettet eller på sociale medier.

31 procent oplever det ofte, mens yderligere 35 procent har haft fornemmelsen enkelte gang. Det viser en undersøgelse foretaget af Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA.

– Det er aldrig bevist, at de store tech-giganter lytter med, og målretter reklamer efter, hvad samtalen indeholder. Både Facebook og Google har flere gange kategorisk afvist, at de benytter sig af metoden. siger Jørn Guldberg, der er IDAs it-sikkerhedsekspert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Benytter man sig af digitale assistenter, kan billedet dog være et andet, advarer han.

– Både Googles og Apples anfører i deres privatlivsreglementer, at optagelser, der indtales til de digitale assistenter, kan gemmes og bruges til at videreudvikle og forbedre teknologien, så her er billedet et andet. Disse assistenter kan man vælge at slå fra rimeligt nemt.

MERE OM SAMME EMNE:

En smartphone, der ligger på stuebordet eller natbordet, burde derfor ikke af selv begynde at optage, hvad du snakker om, for derefter at målrette reklamer mod dig.

– En af årsagerne til, at så mange har følelsen af at være aflyttet, kan skyldes at tech-giganterne allerede har et særdeles finmasket net, der samler tusindvis af digitale spor på nettet. De ved med andre ord det meste om folk i forvejen. Og hvor uhyggeligt det end lyder, så kan de forudsige din adfærd, sammenligne med andre der ligner dig, og på den måde sende dig annoncer, der baserer sig på en grundig personkarakteristik. Det kan minde om at være aflyttet, siger Jørn Guldberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du prøvet at have en fornemmelse af at tale om et emne, og der så efter kort tid begynder at komme reklamer for dette emne, når du går på nettet eller besøger sociale medier?

Ja, ofte31%
Ja, enkelte gange35%
Nej, aldrig28%
Ved ikke6%
Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA. Svar fra 2.000 danskere i alderen 18-70 år.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.