Teknologi

Top 5 nye funktioner i Android 15

Youtuberen Marques Brownlee har taget et kig på Android 15 og kommer med sit bud på de fem bedste nye funktioner.

Android 15

Betaversionen af ​​Android 15 er allerede ude i det fri, og den ekstremt populære youtuber Marques Brownlee har taget et kig på det nye styresystem. Generelt syes han, at opdateringerne er minimale, men det betyder ikke, at de er ligegyldige. Tværtimod.

I en video lister han sine fem nye favoritfunktioner. Videoen kan ses herover – og nedenfor en liste med de fem funktioner, hvis du ikke har tid eller mulighed for at se videoen.

1. Bedre notifikationer
Brownlee er begejstret for en række forbedringer af telefonens notifikationer. En af nyhederne er adaptive vibrationer, der bruger mikrofonerne og andre sensorer til at vurdere dine omgivelser og basere vibrationer på disse data. Der er også individuelle vibrationer, baseret på app.

Notification cooldown er en feature, der forhindrer, at du bliver spammet af den samme app – eksempelvis en gruppechat, der er gået amok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Android 15

2. Udvalgte skærmoptagelser
En anden smart feature, der kommer, er, at det bliver muligt kun at lave en skærmoptagelse i en bestemt app i stedet for at alt, hvad du gør på telefonen, bliver optaget.

3. Ny volumen-menu
Den velkendte volumen-grafik kan nu udvides til en helt ny menu, der gør det muligt at indstille volumen specifikt for forskellige områder. Medier, samtaler, opkald, notifikationer og alarmer.

Android 15
Android 15 har en udvidet volumen-menu.

MERE OM SAMME EMNE:

4. “De små ting”
Marques Brownlee nævner en stribe små forberinger, der er med til at gøre Andrioid-oplevelsen væsentlig bedre, men ikke er deciderede nye funktioner i sig selv. Heriblandt Bluetooth Audio Sharing, der gør det muligt at koble flere hovedtelefoner til telefonen, så flere personer kan lytte til det samme. Samt et bedre preview, der viser indhold af widgets, når man tilføjer dem.

5. Private Space
Her kan du lægge dine hemmelige apps, filer, billeder og andre data, som du ikke ønsker, at andre skal finde, hvis de kigger i din telefon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.