Fremtidens Hjem

Velux kobler vinduerne på nettet

CES 2017: Snart kan du styre dine vinduer fra din smartphone. Den danske vinduesproducent Velux har på CES 2017 præsenteret Velux Active, der kobler vinduerne sammen med en række sensorer, gør dem automatiske og tilgængelige via nettet. De er lavet i samarbejde med det franske firma Netatmo, der har udviklet Smart Home-produkter siden 2013.

“Meget snart vil dit hjem kunne hjælpe med at holde øje med din sundhed ved at sikre masser af dagslys og frisk luft, lige når du har brug for det,” siger Jørgen Tang-Jensen, CEO i VELUX Gruppen, i en pressemeddelelse.

 

Ved hjælp af sensorer kan Velux Active holde øje med både temperatur, luftfugtighed og CO2 i hjemmet og åbne vinduerne, hvis der er behov for det. En sensor holder også øje med mængden af sollys og skærmer automatisk vinduet.

Hele systemet kobles op på hjemmenetværket, så det kan betjenes fra trådløse kontakter. Derudover kan vinduerne betjenes ved hjælp af en app til både iPhone og Android. Det oplyses ikke, om Velux Active bliver kompatibelt med Apples Homekit-system, men mon ikke: I august 2016 annoncerede Velux et samarbejde med Apple om udviklingen af produkter, der er kompatible med Apples HomeKit Smart Home-platform.

 

Ifølge pressemeddelelsen vil de første Velux Active-produkter dukke op til efteråret.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.