×
Streaming

VM i fodbold sendes i 4K-kvalitet

Er du kunde hos Yousee, Stofa eller Waoo kan du nyde sommerens VM i fodbold i funklende 4K HDR.

Så er der endelig noget at bruge 4K-fladskærmen til, som ikke er serier eller film. TV 2 bekræfter i dag, at de sender en række af kampene fra sommerens VM i fodbold i 4K-opløsning med HDR. Det er dog “kun” tv-kunder hos partnerne Yousee, Stofa og Waoo, der har mulighed for at få den fulde oplevelse.

Der oprettes i forbindelse med VM en særlig 4K/UHD-kanal hos de tre partnere, som sender et ”spejl” af TV 2s transmissioner fra VM. På TV 2 og TV 2 SPORT sendes kampene i almindelig HD-kvalitet.

– Vores kunder efterspørger 4K-indhold, og vi er derfor begejstrede for, at vi sammen med TV 2 kan tilbyde VM-kampe i 4K og på den måde give vores kunder med den nye 4K tv-boks en forsmag på fremtidens høje billedkvalitet, siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

VM i Rusland foregår i perioden 14. juni – 15. juli 2018. Det bliver den første slutrunde, hvor alle kampe produceres i Ultra HD.

(Kilde: TV 2)

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.