Af uforklarlige grunde er den nye Volkswagen e-up allerede nu dukket op så man kan forudbestille den på Volkswagens hollandske hjemmeside – det er dog det eneste sted indtil videre, men vi kommer formentlig også til at se den på den danske VW side ganske snart. Med den hollandske hjemmesides lancering af den nye e-up er der også afsløret en del nye detaljer om den nye version, der kommer på gaden i starten af næste år.
Meget længere rækkevidde
Den vigtigste forbedring er, at den nye e-up kan køre 250km på en opladning. Det er en del mere end den nuværende, der i bedste fald kan nå ca. 133 km på en opladning. Der er også blevet plads til hurtigopladning – omend sitet ikke har en decideret hastighed i Kw. Dog siges det, at bilen via hurtigladning kan nå 80% på en time – på fire timer med en almindelig oplader.
Støder til andre familiemedlemmer
MERE OM SAMME EMNE:
Den nye Volkswagen e-up er formentlig “bare” Volkswagens udgave af samme bil som vi tidligere har skrevet om; Citigo-e iV fra Skoda, der ventes på gaden ca. samtidig som e-up – og med ca. samme specifikationer. Derudover har VW familien også en kommende Seat Mii Electric på vej, der også kommer i 2020.
Artiklen fortsætter efter annoncen

