Elbiler

Volkswagen ID.3 forsinkes mindst tre måneder

Volkswagen i Danmark har fortalt sine kunder, at elbilen ID.3 tidligst kommer til august og desuden vil mangle en del funktioner.

Volkswagen ID.3

Egentlig var det meningen at Volkswagen ID.3 skulle være klar hos forhandlerne i maj måned. Men den danske afdeling af Volkswagen har ved et arrangement for kunder, der har forudbestilt bilen, fortalt, at leveringerne først begynder i august måned – tre måneder forsinket. Hvad værre er, så vil der også være mangler i bilen i forhold til, hvad der blev meldt ud ved lanceringen.

Eksempelvis vil de første udgaver ikke være udrustet med to-zonet klimakontrol, som det ellers var lovet. S-udgaven (Long Range) med 77 kWh batteripakke vil også være begrænset til fire personer, da der kun er to sikkerhedsseler på bagsæderne. Der spekuleres i, at det skyldes pladsmangel i forhold til det større batteri. Sidst vil der ikke være mulighed for Park Assist-sensorer i 1st modellerne.

Pressechefen hos Volkswagen Danmark, Thomas Hjortshøj, bekræfter i en mail til iNPUT, at ID.3 først leveres til august. Han har ingen information om, hvad der er årsag til forsinkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Produktionen af Volkswagen ID.3 startede først i november måned. Men det er ikke første gang at Volkswagen må melde ud om problemer med produktionen af ID.3’eren. I december måned kom det frem, at Volkswagen kæmper med softwareproblemer, der betyder, at de modeller der produceres nu ikke kan opdateres over-the-air, men må tilses af et specielt servicehold for at få opdateret bilens styresystem.

I en video på Youtube-kanalen Battery Life rapporteres der fra mødet i Danmark. Videoen er på engelsk:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: