Volkswagen har nu sat dansk pris på den nye ID.3 GTI, og den er måske bilens største overraskelse. Den elektriske GTI kommer til at koste fra 364.995 kroner, når salget åbner i begyndelsen af 2027. Dermed bliver den nye sportslige topmodel 25.000 kroner billigere end den ID.3 GTX Performance, den reelt afløser.
Den udgående GTX Performance står fortsat opført hos Volkswagen Danmark til 389.995 kroner og leverer – præcis som den nye GTI – 326 hk. Volkswagen har altså ikke bare skiftet GTX-logoet ud med tre langt mere traditionsrige bogstaver. Prisen er også blevet skruet ned.
Samme 326 hk – men nu står der GTI på den
Teknisk er springet fra GTX til GTI mindre dramatisk, end navneskiftet måske antyder. ID.3 GTI får en elmotor på bagakslen med 240 kW svarende til 326 hk og 545 Nm. 0-100 km/t klares på foreløbigt opgivne 5,6 sekunder, mens topfarten er elektronisk begrænset til 200 km/t.
Artiklen fortsætter efter annoncen




