Der findes adskillige smatphones med 48 megapixel kameraer, såsom OnePlus 7 Pro og Honor View 20, men kinesiske Xiaomi har planer om at hæve indsatsen betydeligt. Under en briefing i Kina fortalte firmaet, at de planlægger at udstyre deres kommende telefon med et kamera med voldsomme 108 megapixel.
Sensoren i det overvældende kamera hedder ISOCELL og den er lavet af Samsung. Den maksimale opløsning på billeder, der laves af sensoren, er på 12.032 x 9.024 pixels. Xiaomis telefon bliver den første med Samsung-sensoren.
I øjeblikket er der stort set ikke noget information ude om hverken Xiaomi-telefon eller Samsung-sensoren. Så sent som i maj måned fortalte Samsung om ISOCELL med 64 megapixel-opløsning, så der er sket en del på tre måneder.
Artiklen fortsætter efter annoncen

