Teknologi

Youtube planlægger pause-reklamer

Inden længe vil du blive fodret med en pause-reklame, når du trykker på pause i en Youtube-video.

Youtube

Inden længe vil du blive fodret med reklamer, hvis du trykker på pause i en Youtube-video. Det melder flere medier. Tiltaget skal generere flere indtægter til selskabet og tilbyde annoncører en “unik mulighed for at fange seerens opmærksomhed”.

Pause-reklamer kan ikke afbrydes. De starter automatisk, når brugeren trykker på pause-knappen.

Konceptet er allerede testet på tv-platformen. Under fremlæggelsen af den seneste kvartalsrapport fortalte Google, at reklamerne er en stor succes. De giver god branding og kan sælges til annoncører til en høj pris. Det blev samtidig indikeret at pause-reklamerne skulle udvides til flere brugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om dette også gælder for mobil- og tabletbrugere vides ikke.

MERE OM SAMME EMNE:

Det vides heller ikke hvordan det nye reklameformat vil tackle ad-blockere, som Youtube har taget kampene op mod.

Læs mere: Youtube: Ingen reklamer – ingen video.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.