Det Yousee-ejede Nuuday åbnede for sin streamingtjeneste, YouTV, i slutningen af september og dengang blev det lovet, at en app til Apple TV var lige på trapperne.
MERE OM SAMME EMNE:
Nu er den ankommet og den kan hentes via App Store direkte på Apple TV. Hidtil har tjenesten udelukkende kunnet tilgås fra computere, smartphones og tablets.
Appen giver naturligvis adgang til hele YouTV-tjenesten, der gør det muligt at sammensætte sin egen tv-pakke, ved at vælge mellem mere end 40 tv-kanaler og 8 forskellige streamingtjenester. En komplet oversigt over de forskellige kanaler og tjenester kan ses på tjenestens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter annoncen


