×
GuidesSponseret indholdTophistorie

2 skærme i én bærbar – Den bedste computer til kreative brugere?

En større arbejdsflade er altid bedre, men det er besværligt at slæbe rundt på en ekstra skærm. Her er løsningen ...

Sponseret indhold – denne artikel præsenteres af ASUS

En større arbejdsflade er altid bedre, men det kan være besværligt at slæbe rundt på en ekstra skærm. Vi ser nærmere på, hvorfor du bør have en laptop med dobbeltskærm!

Det er desværre meget sjældent, at der sker større innovationer inden for bærbare computere. Næsten hvert år får vi nye modeller med bedre specifikationer og indimellem nogle små funktioner, der skiller sig ud. Det er selvfølgelig fint nok, men en computer med et ekstra display, hvor man ellers plejer at finde tastaturet, det er noget helt andet.

Spørgsmålet er, om dette bare er en sjov gadget, eller om denne funktion bør være noget, du skal lede efter i din næste computer. Det har vi tænkt os at svare på i denne artikel.

Fokus på kreative brugere

Det korte svar på ovenstående spørgsmål er, at hvis du er aktør i de kreative brancher, så bør du se nærmere på denne innovation. Hvad enten du er vlogger, streamer eller fotograf, betyder en ekstra skærm ekstra produktivitet. Hvis der er tale om et stationært setup, er det selvfølgelig nemt at købe en ekstra skærm, men det har altid været lidt mere besværligt, når man er på farten. Indtil nu. 

Den ekstra skærm på ASUS ZenBook Pro Duo har en opløsning på 3840 x 1100 pixels, hvilket giver dig mere end et dobbelt så stort skrivebordsareal sammenlignet med en ekstra Full HD-skærm.

En ekstra skærm er ikke alt

Inden du begynder at se på, hvad en ekstra skærm i din laptop kan gøre for dig, bør du dog tjekke, om computeren opfylder de mere grundlæggende krav. Især når vi taler om en computer til kreativt arbejde, som ofte stiller meget høje krav.

Kraftfuld ydeevne

En computer til kreativt arbejde er intet værd, hvis den ikke har kraftfulde specifikationer, der kan håndtere 4K-redigering, 3D-animering og andre krævende aktiviteter. Her er nogle af de specifikationer, du kan få i ASUS ZenBook Pro Duo UX582 eller UX581.

ASUS ZenBook Pro DuoUX582UX581
CPUOp til 10. generations Intel® Core™ i9-processorOp til 9. generations Intel® Core™ i9-processor
GPUOp til NVIDIA® GeForce® RTX 3070Op til NVIDIA® GeForce® RTX 2060
SkærmOp til 15.6″ 4K/UHD OLED NanoEdge-skærmOp til 15.6″ 4K/UHD OLED NanoEdge-skærm
LagringOp til 1 TB PCIe SSD-lagringOp til 1 TB PCIe SSD-lagring

Det kan mærkes, at ASUS ved, at specifikationerne trods alt er de kreative aktørers førsteprioritet. Hvis du vil have en laptop med et ekstra display, får du nemlig også en computer med kraftfuld CPU, grafikkort med dedikeret RAM-hukommelse og ikke mindst en OLED-skærm med bred farveskala og god farvegengivelse. Det sidste er helt klart et must for bl.a. grafikere og fotografer.

Flere skærme er altid bedre

Der følger en del specialfunktioner med denne ekstra skærm, men når det er sagt, kan man naturligvis også bruge den, som man ville bruge en hvilken som helst anden skærm. Vi kan f.eks. god lide at lade Discord og Spotify få plads på denne ekstra flade som standard. Her er det også ekstra fint, at det er en touchskærm, så man hurtigt kan interagere med disse programmer.

Den nederste billedskærm på ASUS ZenBook Pro Duo er ikke bare beregnet til specialfunktioner, men kan også anvendes som en hvilken som helst anden ekstra skærm.

Men lad os nu se lidt nærmere på de lidt mere specialiserede områder, og hvad denne ekstra skærm kan give dig.

Til journalister, mediearbejde, bloggere og studerende

Studerende kommer måske ikke ind under den kreative paraply, men hvis du sidder og skriver på din bacheloropgave, vil du genkende dig selv i dette. 

Med ASUS ZenBook Pro Duo kan du nemt strukturere dit skrivearbejde med referencedokumenter og noter.

Så hvad har dobbeltskærme med journalister og mediearbejde at gøre? Intet ondt om Alt+Tab, men det er guld værd at kunne have sine noter og referencedokumenter oppe, mens man skriver, og det sparer rigtig meget tid. Det er desværre noget, der kan være svært med andre bærbare computere på grund af små skærme med lav opløsning. 

Til fotografer og grafikere

De fleste fotografer og grafikere bruger en eller anden form for Adobe-software, og hvis det også er tilfældet med dig, vil denne skærms fulde potentiale udfolde sig. Så kan du nemlig bruge den ekstra skærm som et dedikeret kontrolpanel med både skyder og knapper. 

Brug den specialsoftware, der følger med ASUS ZenBook Pro Duo, til nem redigering af dine værker i Adobes software.

Med den medfølgende software kan du opsætte et kontrolpanel, der passer til lige netop dine behov. Du kan f.eks. indstille dine knapper til funktioner, du ofte bruger, fortryd, opret nyt lag og meget mere. Meget af det virker naturligvis også med traditionelle genvejstaster, så den funktion, vi var mest begejstrede for, var skyderne. Ved hjælp af disse kan du f.eks. hurtigt ændre penslens størrelse, opacitet og flow. Det er noget, der sparer rigtig meget tid i længden. 

OLED til kreative aktører

I forhold til LCD giver OLED dig bedre sortniveau, bedre betragtningsvinkel og bredere farveskala. Denne skærm kan f.eks. vise 100% af DCI-P3 farverum (133 % sRGB). Den kan desuden kalibreres til et Delta E på ca. 2 for ekstrem god farvegengivelse.

Begge skærme på ASUS ZenBook Pro Duo har touch-funktion og med pennen kan du nemt arbejde på computeren uden at afsætte fedtede fingeraftryk.

Begge skærme er desuden touchskærme, og der medfølger en pen, som du kan bruge til at tegne skitser og retouchere direkte på både hovedskærmen og den separate skærm. Der er også en hurtigknap til at slukke for tastaturet, så du ikke kommer til at gøre noget ved et uheld, når du vil tegne.

Til filmmageren og vloggeren

Nøjagtigt som fotografen får du et meget anvendeligt kontrolpanel, hvis du bruger Adobe-software som f.eks. Premiere Pro. Vi brugte dog computeren med Davinci Resolve, og også her kommer den ekstra skærm til sin ret. Vi trak hele programmet op på begge skærme og placerede tidslinjen og grading-værktøjet på den nederste skærm. 

Hvis du på den anden side plejer at klippe scriptnotes eller manuskripter m.m. til, så er den nederste skærm perfekt til at placere disse noter på. 

Til streameren

Nu er det måske de færreste, der streamer fra en laptop, men indimellem er man nødt til det, hvis man er på besøg hos nogen, på et hotelværelse eller måske er til en event. Og hvis du nogensinde har streamet, så ved du, hvor vigtigt det er at have dobbeltskærme. Mange bruger jo ovenikøbet 3+ skærme for at få adgang til alt ved blot at flytte blikket.

Med ASUS ZenBook Pro Duos ekstra skærm kan du f.eks. både holde øje med OBS og chatten, mens du spiller og streamer, også når du er på farten.

Den ekstra skærm er naturligvis ikke den største, men den er stor nok til, at du kan få plads til det absolut vigtigste som OBS, streamingstatistik og ikke mindst chatten. Vi vil i hvert fald ikke streame uden at kunne se vores chat.

Mere tilbehør

Dette er ikke direkte forbundet med at have adgang til en ekstra skærm i sin laptop, men handler om alle de anvendelsesområder, denne computer kan bruges til. Kreative aktører bruger nemlig ofte rigtig mange timer i træk foran deres computere, og så bliver ergonomien ekstra vigtig.

ASUS ZenBook Pro Duo leveres både med håndledsstøtte, pen og stativ.

Vi sætter derfor stor pris på, at denne computer leveres med både håndledsstøtte og sammenfoldeligt stativ. Med disse hjælpemidler kommer skærmen lidt op, og man får en bedre vinkel på tastaturet til lange sessioner. Noget der igen viser, at denne computer er designet til kreative aktører.

Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig, der er på jagt efter en bærbar computer til indholdsskabere, der har brug for mere end en skærm. Hvis du vil vide mere om ASUS ZenBook Pro Duo, kan du se den her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.