Den teknologiske udvikling og de svingende priser på elbiler, har gjort leasing yderst populært de seneste år. Men nu forsøger Toyota sig med en alternativ løsning. Toyota lancerer nemlig et nyt koncept til bZ4X med 0 procent i rente og med tilbagekøbsgaranti på mindst billånets indfrielsesbeløb efter fem år.
Toyota tilbyder også bZ4X til en vejledende udsalgspris fra 329.990 kroner. Det betyder, at man med finansiering med 0 procent i rente og 20 procent i udbetaling kan sidde for 2.842 kroner om måneden.
Til sammenligning kan bilen leases for 3.999 kroner om måneden over tre år, med 15.000 km om året og en førstegangsydelse på 9.999 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

