×
Fremtidens HjemTophistorie

Ikea Trådfri får lysstærke nyheder til store og små fatninger

Nye Ikea Trådfri lyskilder leverer op til 806 lumen. Den ene endda fra en pære med den lille E14 fatning.

Ikea har i al stilhed udvidet Trådfri sortimentet. To nye LED lyskilder er dukket op på hjemmesiden – begge med en lysstyrke på 806 lumen, svarende til en 60 watt glødepære. Den ene af dem er endda med den lille E14 fatning. Typisk topper lyskilder med E14-fatning ved 470 lumen.

Man skal dog lige være opmærksom, for E14-lyskilden har samme størrelse krone som storebror med E27-fatning, så det er ikke alle steder, den vil passe. Den har en diameter på 60 millimeter.

Det er muligt at tilslutte en fjernbetjening til lyskilderne og derefter skifte mellem kølig hvid (4.000 Kelvin), varm hvid (2.700 Kelvin), varm glød (2.200 Kelvin), skarpt lys (1.780 Kelvin), rav, mørk fersken, pink , lys lilla og lyseblå.

Ikea Trådfri

De kan naturligvis også indgå i en Ikea Trådfri opsætning via en Dirigera gateway, ligesom de kommunikerer via ZigBee standarden. Dermed kan lyskilderne også “snydes” ind i en Philips Hue-opsætning.

Priserne for de to nye 806 lumen lyskilder er henholdsvis 99 kroner (E14) og 119 kroner (E27). Klik på links for at gå direkte til produkterne.

Læs også: Ikea præsenterer ny genvejsknap.

Via
Hueblog
Kilde
Teknikveckan
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.