×
TeknologiTophistorie

Telia og Telenor lancerer 5G i de fire største byer

Der gik ikke lang tid fra YouSee/TDC fortalte at de er klar med 5G til Telenor og Telia nu også melder sig klar.

YouSee/TDC har allerede annonceret, at de tænder for 5G nettet i de store byer på mandag, og det vil Telia og Telenor naturligvis ikke stå tilbage for. Derfor begynder de udrulningen af 5G i slutningen af september. Udrulningen begynder i København og Aalborg, hvor selskaberne i uge 40 åbner op for de eksisterende 5G-testmaster. Herefter følger en række eksisterende mastepositioner i København, der som de første bliver opgraderet med 5G-teknologien. Teleselskaberne vil indledningsvist etablere og udbygge 5G-netværk i Danmarks fire største byer, da det vil være i de tætbefolkede områder, at kunderne får størst udbytte ud af teknologien.

5G – mest til erhverv

5G netværket er måske nok imødeset af forbrugerne der venter højere hastigheder og hurtigere tilslutning – men det er især erhvervslivet, der reelt vil få forbedringer, mener Lars Thomsen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark:

”Alle danskere får glæde af det nye netværk, da vi med med det nye netværk udvider motorvejen for datatrafikken og kan fortsætte med at levere hurtige datahastigheder til kunderne. Som udgangspunkt vil det primært være erhvervslivet og det offentlige, hvor 5G-teknologien med dens højere kapacitet, hastighed og hurtige svartid åbner for nye måder at automatisere og industrialisere på til gavn for samfundet og danske virksomheders konkurrenceevne,”

Telias danske direktør Thomas Kjærsgaard bakker konkollegaen fra Telenor op, og lover et bredt netværk:

”Vi vil introducere et landsdækkende 5G-netværk, der følger med kundernes og markedets efterspørgsel. Det vil sige en intelligent udrulning, hvor kunderne får det optimale ud af både det kommende netværk og vores eksisterende, landsdækkende 4G-netværk. Vores fokus er at sikre, at vi kan tilbyde vores privat- og erhvervskunder den bedste dækning samt introducere innovative digitale løsninger, der udnytter teknologierne og kapaciteten i vores netværk”

Testet siden Juni 2019

Telenor og Telia har testet det nye netværk på testfrekvenser siden juni 2019 og har i dag master placeret i henholdsvis København og Aalborg, der åbnes for kunderne fra uge 40. Ligesom hos TDC/YouSee er der dog tale om, at selskaberne bruger deres midlertidige tilladelser til at åbne netværket – de endelige frekvenser bliver først sat i udbud senere.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.