Da Volkswagen i sidste uge fortalte, at de har købt sig ind i kinesiske Xpeng, var det med begrundelsen om, at de ikke sælger biler nok i Kina. Nu har VW-bossen Oliver Blume afsløret lidt mere om, hvad kineserne kan vente af det nye samarbejde.
Planen er, som tidligere fortalt, at Volkswagen og Xpeng skal bygge to biler sammen inden 2026. Bilerne vil være baseret på Xpengs platforme, men vil bære Volkswagens ikoniske logo.
Begge biler skal henvende sig til det øvre mellemsegment og vil være baseret på teknologi, der findes i den elektriske SUV G9. Det betyder blandt andet hurtigere opladning end med nutidens elbiler fra Volkswagen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

