Elbiler

Video: Første indtryk af den billige Volvo EX30

EX30 er Volvos første bud på en lille, billig SUV - og faktisk også den hurtigste Volvo nogensinde - se vores første indtryk her

Volvo EX30

En af årets mest ventede elbiler er vist ikke en overdrivelse, når vi taler om Volvo EX30, Volvos lille nye SUV, hvis pris starter lige under 275.000 kr. Volvo vil ikke ud med salgstal, men det er ikke en hemmelighed, at der er god stemning ude på Volvos hovedkontor i Danmark, for netop danskerne er formentlig nogle af dem der er mest modtagelige overfor netop denne type bil. Men hvad kan EX30 så egentlig – og hvor meget Volvo er der over den? Vi har endnu ikke haft den til en reel test – det kommer senere – men til gengæld har vi været en smut i Barcelona for at få et lille første indtryk af den nye elbil – og vi er ikke i tvivl; EX30 bliver helt sikkert et hit.

Fuld elektrisk og rækkevidde op til 480 km

Den lille nye SUV har masser af nyheder – især for Volvo. Den er 100% elektrisk og den første bil mærket har på gaden på deres nye “rigtige” elbilsplatform. Deres XC40 Recharge og C40 er begge bygget på “gamle” platforme, beregnet til benzin-biler. Men den nye er altså bygget på en ny platform, og det fornægter sig ikke. Den dyreste version er faktisk også Volvos hurtigste bil nogensinde – og rækkevidden går fra 344 km til 480 km – du kan læse mere om modeller, priser og rækkevidder her.

Samtidig har den fået et betydeligt opgraderet interface der, for folk der kører Tesla, vil virke ganske familiært af den simple grund at stort set alt fungerer via den ret store skærm i midten af konsollen. Det kan man så lide eller lade være – det er i hvert fald noget, man lige skal være opmærksom på inden man bestiller. Det er dog umiddelbart vores indtryk, at det udelukkende er en tilvænningssag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyden kommer fra en soundbar i hele bilens bredde, og den kan faktisk spille op til en ret stor fest i den lille bil, skulle du have lyst til den slags.

Snart på gaden

Indtil videre meddeler Volvo, at der er solgt klart flest af “extended range” udgaven, og de første biler kommer snart ud til kunderne. Bestiller du nu kan du forvente at få bilen til sommer næste år, nærmere bestemt juni.

MERE OM SAMME EMNE:

Vi regner med at have en fuld test af den nye EX30 klar i god tid inden da.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.