Elektronik

Udendørslys med kamera og energieffektiv pære fra WiZ

WiZ har to nye produkter klar på hylderne. Et udendørslys, som samtidig indeholder et kamera samt en energieffektiv LED-pære.

Lige i rette tid til årets julehandel har Signify, som står bag WiZ, to nye produkter klar. Det drejer sig om et udendørskamera, med indbygget smartlys samt en ekstra energieffektiv LED-pære.

WiZ Ultra-Efficient pære

Pæren er den første smartpære fra WiZ, som har fået energimærkningen A på den nye skala. Den har et forbrug på 4.3 watt og en maksimum lysstyrke på 903 lumen. Det forhold skulle gøre den 40 procent mere effektiv end en gennemsnitlig LED-pære. Den kan brænde i 50.000 timer eller 50 år, eller 50 år, hvis den er tændt tre timer dagligt.

Den understøtter de sædvanlige smart-muligheder, som firmaets øvrige smarthome-belysning. Det vil sige den kan styres via app’en og de gængse stemmeassistenter. Den er samtidig også Matter-kompatible.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den understøtter også SpaceSense, der benytter pærens WiFi-signal som sensor. En funktionalitet vi tidligere har testet.

WiZ udendørslampe med kamera

Det er ikke længe siden, at WiZ bevægede sig ind på sikkerheds-området. I maj blev deres indendørskamera introduceret. Tilføjelsen af udendørskameraet med indbygget smartlys har en IP44-beskyttelse og har nattesyn og reagerer på både bevægelse og lyde.

Når der registreres noget af førnævnte, udløser det en notifikation i den dertilhørende app. Det er derfra muligt at kommunikere via indbygget mikrofon og højtaler. Ligesom det kan indstilles til at tænde lyset ved bevægelse.

Kameraet er ligesom pæren kompatibel med den nye smarthome-standard Matter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pris og tilgængelighed

WiZ Ultra-Efficient pære (fra begyndelsen af ​​december 2023)

Vejledende pris 149,95 kroner.

MERE OM SAMME EMNE:

WiZ udendørslampe med kamera (fra begyndelsen af ​​december 2023)

Vejledende pris 669,95 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.