WiZ er en del af Signify-familien, der også huser Philips Hue. Hvor sidstnævnte nok stadig er storebroderen i den konstellation, så har WiZ senest været der hvor de nye funktioner er landet først. Herunder Spacesense-teknologien, som vi tidligere har testet, som benytter WiFi som bevægelsessensor.
Den teknologi har WiZ taget med over i kategorien for sikring af hjemmet. En ret oplagt videreførelse, der gør at brugeren slipper for sensorer rundt i hjemmet, men blot kan bruge sine eksisterende (WiZ)-lyskilder.


Via en ny funktion i WiZ-app’en (iOS/Android) kan man sætte sin tilstedeværelse. Derefter vil sensorerne, altså dine lyskilder, give dig besked ved ubudne gæster, så du kan tage affære. Samtidig giver funktionen mulighed for at simulere at du er hjemme, via lyset. Et punkt som statistisk set er medvirkende til at nedsætte risikoen for indbrud.
Artiklen fortsætter efter annoncen





