At skiftet fra fossil- til elbiler går hurtigt, er der ingen tvivl om. Ved udgangen af 2022 kørte der 200.000 elbiler på de danske veje. Men en ny undersøgelse tyder på, at det politiske mål om en million elbiler i 2030 meget vel kan blive indfriet tidligere end forventet.
I undersøgelsen blandt cirka 1.000 danske bilister, som analysefirmaet YouGov har lavet for Michelin, svarer hele 45 procent, at de inden for de næste fem år forventer at købe en elbil. Og blandt de unge bilister mellem 18 og 34 år er det hele 63 procent, som vil være eldrevne inden 2028.
Undersøgelsen viser også, at allerede om to år forventer hver femte danske bilist at have skiftet til elbil.
Artiklen fortsætter efter annoncen

