Det er netop udviklingen på Europas store bilmarkeder, der gør 2026 interessant. Reuters kunne allerede tidligere på måneden konstatere, at elbilernes markedsandel i 16 større europæiske markeder var nået op på 30,5 procent i august. I Tyskland var andelen 32,5 procent og i Frankrig 38,3 procent.
Danmark er allerede et par omgange foran
Herhjemme er spørgsmålet næsten ikke længere, om danskerne vælger elbil – men hvilken. ACEA registrerede 106.265 nye elbiler i Danmark fra januar til august ud af i alt 131.761 nye personbiler. Det svarer til godt 80 procent af markedet. Antallet af nye elbiler er samtidig vokset 40,9 procent på et år.
I august gik det endnu vildere: 13.887 af månedens 16.165 nye biler var elektriske. Det giver en elbilandel på 85,9 procent. I de europæiske augusttal, Reuters har gennemgået, var det kun Norge med 98,7 procent, der lå højere end Danmark.
Billigere biler hjælper
Der findes næppe én enkelt forklaring på accelerationen. ACEA peger selv på støtteordninger og et stadig større modeludvalg som væsentlige drivkræfter. Samtidig er der kommet flere billigere elbiler på markedet, mens høje brændstofpriser har gjort regnestykket mere interessant for europæiske bilkøbere. Renaults britiske direktør Adam Wood formulerede det ganske præcist til Reuters:
Artiklen fortsætter efter annoncen