Når OnePlus sender flagskibe på gaden kan man være ret sikker på, at de sidder forrest i tech-bussen. Således også med OnePlus 12, der er et vaskeægte muskelbundt med godt kamera og lynhurtig opladning. Og så har kineserne lyttet til kritikken af OnePlus 11 5G og givet den nye model trådløs opladning.
I modsætning til konkurrenten Samsung Galaxy S24 Ultra, der har et klokkeklart fokus på kunstig intelligens, så har OnePlus prioriteret hastighed og kamera. Den har ingen smarte AI-funktioner eller anden bling. Til gengæld er OnePlus 12 svært potent – og i øvrigt væsentlig billligere end Galaxy S24 Ultra.
Designet adskiller sig ikke væsentligt fra sidste års OnePlus 11 5G. Kamerahuset er blevet større, der er flyttet lidt rundt på knapperne og selfie-kameraet er rykket ind på midten af skærmen. Men ellers ligner de to telefoner hinanden på en prik. Således er volumen-knapperne nu flyttet over på højre side, mens alert-slideren er rykket til venstre side. 12’eren er dog både større og tungere end forgængeren.
Artiklen fortsætter efter annoncen
















