Bestyrelsen hos Apple har lagt pres på Apple-direktøren Tim Cook. Enten skal der ligge en plan for Apples elbil – eller også skal projekt Titan, som det hedder, droppes helt- Det skriver Bloombergs Mark Gurman, der normalt er meget pålidelig, når det kommer til Apple-rygter.
Presset har resulteret i, at der nu er lagt en plan der hedder, at bilen skal lanceres i 2028. Samtidig bliver den sendt på vejene uden selvkørende egenskaber. Den oprindelige plan var, at den skulle være fuldstændig autonom, men det har vist sig for svært.
I stedet får den selvkørende egenskaber på Niveau 2, hvilket svarer til adaptiv fartpilot med vognbane-kontrol. Altså bliver den væsentlig mindre avanceret end eksempelvis Mercedes, der sidste år fik tilladelse til førerløs kørsel på niveau 3 i USA.
Artiklen fortsætter efter annoncen

