De lavere driftsomkostninger er en af årsagerne til, at mange danskere har valgt at skifte fossilbilen ud med en elbil. Men på et punkt er omkostninger til elbilen større, nemlig dækkene. En ny beregning fra værkstedskæden Euromaster viser, at udgifter til dæk hurtigt kan blive fordoblet, når man kører elbil.
For ikke alene er der mere slid på elbilens dæk. Dækkene er typisk også væsentlig dyrere, da de ofte er fysisk større end på fossilbilerne.
– Vores regnestykker viser en stor prisforskel på at udstyre en Tesla Model Y og en VW Passat med nye vinterhjul. Den er nemt på mere end 9.000 kroner, afhængig af dæk- og fælgvalg. Det skyldes, at elbiler ofte kommer med store hjuldimensioner fra fabrikken, og det øger prisen for at have både sommer- og vinterhjul, siger Thomas Harbo, direktør i Euromaster.
Artiklen fortsætter efter annoncen

