Norlys har opdateret sin energi-app med en ny funktion, der skal skal gøre det nemmere at identificere de enheder i hjemmet, der kan kategoriseres som strømslugere. Det sker med hjælp fra algoritmer og maskinlæring. App’en oplyser også om, hvor stor en del af strømmen i stikkontakten, der aktuelt kommer fra vedvarende energikilder.
– Elforbruget spiller en stadigt større rolle for os danskere. Flere kører elbil eller får en elektrisk varmepumpe, og mange er dybt optaget af den grønne omstilling og gerne vil vide, hvornår de med deres forbrugsvaner kan bidrage til at mindske udledningerne. Det stiller selvfølgelig også store krav til os energiselskaber, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
App’en følger kundens elforbrug time for time, og ved hjælp af en avanceret algoritme og maskinlæring sammenholdes forbruget med en enorm mængde energidata samt kundens boligprofil. På den baggrund kan Norlys estimere, hvad kunderne bruger strøm på. Og dermed identificere strømslugere. Det er det svenske it-selskab Eliq, som har specialiseret i brug af energidata, der har udviklet værktøjet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


