Elbiler

Ford bekræfter håndfri kørsel i Danmark

Ford Danmark bekræfter, at ejere af Ford Mustang Mach-E må køre håndfri på de fleste danske motorveje. Hvis de altså tegner abonnement.

BlueCruise

Torsdag kunne vi fortælle, at EU har givet Fords system til håndfri kørsel, BlueCruise, grønt lys på tværs af Europa. Nu bekræfter den danske afdeling af Ford, at det også gælder på de fleste motorveje i Danmark – og at teknologien også vil være tilgængelig for danskere. Ligesom i andre lande, bliver det på abonnement.

– Vi er meget begejstrede for, at Ford BlueCruise nu er godkendt i Danmark og så endda på størstedelen af landets motorvejsnet, siger Thomas Aarris, Personbilschef i Ford Danmark.

Fra lancering er teknologien tilgængelig i alle Mustang Mach-E modelår MY23.75 varianter – hvilket vil sige de seneste varianter. Senere forventes de fleste tidligere varianter også at få adgang til teknologien via en over-the-air opdatering af softwaren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ejere af Mustang Mach-E vil få besked i FordPass-app’en, når BlueCruise er tilgængelig. Her vil det også fremgå, hvordan systemet aktiveres, loves det.

Man kan prøve systemet i tre måneder gratis og uden binding. Herefter koster det 190 kroner om måneden. Man har dog mulighed for at aktivere og deaktivere fra måned til måned, hvis man eksempelvis kun vil bruge det på køreture gennem Europa. Vil man have det på fast basis, er der også mulighed for at tegne et årsabonnement. Det sker alt sammen via FordPass-app’en.

Bluecruise
Sådan virker Ford BlueCruise (illustration: Ford).

MERE OM SAMME EMNE:

BlueCruise er det første første avancerede førerassistancesystem til at levere ægte håndfri kørsel ved motorvejshastigheder i Europa. Det fungerer efter “eyes-on, hands-off”-princippet. Føreren må altså slippe rattet helt og lade bilen køre sig selv. Men skal samtidig være opmærksom på trafikken og klar til at gribe ind.

Teknologien er godkendt på udvalgte motorvejsstrækninger i 15 EU-lande. Samlet svarer strækningerne til mere end 133.000 kilometer på kryds og tværs i Europa, hvor man altså helt kan slippe rattet og nyde håndfri kørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.