Elbiler

Tesla beskyldes for plagiat

Designerne hos Tesla beskyldes for at have kigget lidt for sultent på den tyve år gamle Will Smith-film 'I, Robot'.

plagiat

Tesla lod sig ikke alene “inspirere” til titlen på deres Cybercab-event af en tyve år gammel Will Smith-film. De har også tyvstjålet designet på både Cybercab, Cybervan og endda Optimus-robotten direkte fra filmen. Det mener i hvert fald filmens instruktør.

Filmen, det handler om, er I, Robot fra 2004. Tesla døbte som bekendt sit seneste event We, Robot. Men mens nogle vil kalde det en reference, mener instruktøren altså, at der er tale om direkte plagiat.

På Elon Musks eget medie, X, har filmens instruktør, Alex Proyas, delt en kollage, hvor han sammeligner Cybercab, Cybervan og Optimus-robotten med designs fra filmen. Samtidig beder han Elon om at levere designet tilbage. Kig på kollagen herunder og bedøm selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med til historien hører, at det ikke er første gang, Alex Proyas er vokal på de sociale medier. I marts kritiserede han et remake af filmen The Crow på Facebook. Proyas instruerede selv originalen i 1994. I øvrigt har Proyas ikke instrueret biograffilm siden 2016.

MERE OM SAMME EMNE:

Tesla og Elon Musk har ikke reageret på plagiat-anklagerne. Det behøver de sådan set heller ikke, for opslaget hånes af andre X-brugere, der forsvarer Tesla. Blandt andet med følgende opslag:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.