Teknologi

Teleselskaberne må screene dine sms’er

I et forsøg på at komme digital svindel til livs, giver regeringen teleselskaberne lov til at screene danskernes sms-beskeder.

SMS-svindel

Sms-svindel – såkaldt smishing – er et stigende problem herhjemme. Alene sidste år fik politiet 35.000 anmeldelser om it-svindel, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til året før. I et forsøg på at få brugt med svindelen, vil regeringen fremover gøre det lovligt for teleselskaberne at screene danskernes sms-beskeder. Det skriver Politiken.

Fremover skal alle sms’er screenes i en slags firewall, inden de sendes videre til modtageren – en løsning, der også bruges i Finland, hvor teleselskaberne har hentet inspiration.

På den måde håber man at kunne sætte en dæmper på svindelen. I Finland har løsningen fjernet op til 95 procent af forsøgene på sms-svindel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løsningen har dog givet panderynker. Den er nemlig på kant med både EU’s direktiver om privatliv og straffelovens paragraf om brevhemmelighed. Ifølge avisen har regeringen brugt det seneste år på at finde ud af, om løsningen overhovedet er lovlig.

Meldingen lyder nu, at det er den. Teleselskaberne lover nemlig, at de hverken gemmer eller logger data.

– Hovedfokus her handler om at forhindre økonomisk kriminalitet. Det handler ikke om, at teleselskaberne skal have adgang til nye data til at målrette reklamer over for kunderne. De får ikke adgang til at læse folks beskeder, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Politiken.

MERE OM SAMME EMNE:

Firewall-løsningen rulles ud i løbet af de næste måneder, oplyses det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.