Airfryeren er blevet en ret integreret del af mange danskeres køkkener over de seneste år, og kunne faktisk sagtens afskrives som blot endnu et fjollet ekstra apparat der står og fylder (kan du huske hotdog maskinen, “årets julegave” for et par år siden…?). Men for mange familier er airfryeren faktisk blevet et næsten uundværligt værktøj til hurtig madlavning i hverdagen.
Ikke desto mindre gik jeg ind til denne test med en ret forudindtaget holdning om, at jeg formentlig ikke ville komme til at bruge airfryeren ret meget. Det er en holdning jeg har taget op til grundig revision efter en måneds brug af den nyeste Ninja Double Stacked airfryer kaldet “doublestacked” fordi den har to skuffer.
Kompakt design
Ninja Double Stacked er forholdsvis kompakt, selvom den fylder mere på køkkenbordet, end jeg havde håbet, da det er et af de store salgsargumenter – men den fylder mindre end hvis de to skuffer skulle sidde ved siden af hinanden, naturligvis. De to skuffer virker solide og glider nemt ind og ud, hvilket giver en god førstehåndsoplevelse. Samtidig er de rummelige nok til at kunne håndtere ret store portioner, selvom det naturligvis afhænger af typen af mad, man tilbereder.
Artiklen fortsætter efter annoncen



