KitchenAid har snittet en brødrister, der lover både stil og funktionalitet. Med sit ikoniske design og premium prisskilt retter den sig mod forbrugere, der ønsker mere end blot en basal brødrister. Men lever den op til forventningerne? Jeg har ristet mit brød på maskinen det seneste halve år og har fået et godt og grundigt indblik i fordele og ulemper.
Først og fremmest er der designet. Der er ingen tvivl om, at denne brødrister er en fryd for øjet. Med sin robuste metalkonstruktion og elegante mat sorte finish passer den perfekt ind i et moderne køkken. Den føles solid og velbygget, og dens ekstra brede åbninger gør det nemt at riste både tykke skiver brød, boller og bagels.
Brødristeren tilbyder syv grader af ristning, så der er præcis kontrol over bruningsniveauet. Er det ikke nok, er der også en “turbo-knap” (i mangel af bedre navn), der giver ekstra bruning. Det er nyttigt for dem, der er særligt kræsne omkring deres toast.
Artiklen fortsætter efter annoncen




