Men under facaden ligger der et væsentligt problem: historierne mangler dybde og narrativ sammenhæng. De fleste fortællinger har en tendens til at være overfladiske, og selvom de kan være underholdende, er de ofte hurtigt glemt. For ældre børn eller børn med en stærkere forståelse af narrativ struktur kan dette blive en skuffelse.
Historierne formår heller ikke at opbygge spænding eller præsentere komplekse karakterer og konflikter, hvilket betyder, at de i højere grad føles som tilfældigt genereret tekst fremfor en velovervejet fortælling.
Poe markedsføres som et kreativt værktøj, der kan styrke børns sprogforståelse og stimulere deres fantasi. Men Poes læringspotentiale er begrænset. Historierne er tydeligvis mere rettet mod underholdning end mod læring, og der mangler fokus på at stimulere børns kritiske tænkning eller kreative udvikling.
Smølfebær …
En af mine største kritikpunkter ved Poe the AI Story Bear er dog afhængigheden af et tokensystem for at generere nye historier. Når bamsen købes, medfølger et antal tokens, som giver adgang til en begrænset mængde historiegenerering. Efter de inkluderede tokens er opbrugt, er det nødvendigt at købe flere via den tilknyttede app for at fortsætte med at bruge produktet fuldt ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen