Toyota har valgt at sætte prisen ned på indstigningsudgaven af elbilen bZ4X. Nu kan den store SUV købes for lige under 300.000 kroner – helt præcis 299.990 kroner. Dermed er der i løbet af weekenden blevet barberet 30.000 kroner af prisen.
Det gælder for varianten Elegant, der har 204 heste og leverer en rækkevidde på op til 513 WLTP-kilometer. De nye priser på bZ4X gælder ved indregistrering af bilen inden 31. marts 2025.
Elegant-varianten er samtidig gavmild med udstyr på trods af, at det er en indstigningsmodel. Den har blandt andet 18-tommer alufælge, nøglefri betjening, fjernstyret klimaanlæg, adaptiv fartpilot med køfunktion, bakkamera, LED-lygter for og bag, varme i forsæder og i læderrattet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

