ElbilerTophistorie

Skarp leasingpris på Xpeng G9

Xpeng barberer et tusinde kroner af den månedlige leasingpris på flagskibet Xpeng G9. Det gælder samtlige varianter,

XPeng skruer ned for prisen på deres elektriske flagskib, G9, og håber dermed at lokke flere danskere over i den kinesiske premium-SUV. Der barberes simpelthen et tusinde kroner af prisen på privatleasing af alle tre varianter, så priserne nu starter ved 4.995 kroner om måneden. Inklusive 15.000 kilometer om året, vel at mærke.

Mere interessant er det, at de samlede leasingomkostninger over tre år er på helt ned til 43 procent af kontantprisen, alt efter variant – og hvor hurtig du vælger at lease. Xpeng kører nemlig med kontaktpris-tilbud på netop Xpeng G9 frem til slutningen af juni.

 

Omkostningerne, hvis tilbudsprisen bruges i beregningen, er på mellem 47,2 procent og 49,3 procent af kontantpriserne. Altså stadig en rigtig skarp leasingpris – normalt regnes alt under 50 procent for at være fint.

Xpeng G9UdbetalingMånedlig prisSamlede omkostn.TilbudsprisKontantprisProcent tilbudsprisProcent normalpris
Standard Range34.995 kr.4.995 kr.214.815 kr.451.916 kr.499.900 kr.47,5%43%
Long Range34.995 kr.5.995 kr.250.815 kr.531.916 kr.579.900 kr.47,2%43,3%
AWD Performance34.995 kr.6.995 kr.286.815 kr.681.916 kr.629.900 kr.49,3%45,5%

XPeng G9 er bygget på en 800-volts platform, som gør det muligt at lade med op til 300 kW. Det betyder, at man under de rette forhold kan gå fra 10 til 80 procent strøm på bare 20 minutter – eller tanke over 300 kilometers rækkevidde på et kvarter, afhængig af model.

 

Den store SUV fås med op til 551 kilometers rækkevidde (WLTP) og kan trække op til 1.500 kg. Af udstyr kan blandt andet nævnes:

  • Trådløs Apple CarPlay og Android Auto.
  • Dobbelt trådløs mobilopladning med aktiv køling.
  • Ventilation i sæderne.
  • Mulighed for massage og Nappa-læder i alle fire sæder (ekstraudstyr).

Leasing som alternativ til køb

Med de nye priser markerer XPeng sig tydeligt i det voksende marked for elbiler med privatleasing. For mange kan leasing være et attraktivt alternativ til køb – særligt i en tid, hvor teknologi og batteriydelser udvikler sig hurtigt. Leasing giver mulighed for at køre ny bil uden lang binding og uden bekymringer for værditab. Til gengæld binder man sig til et begrænset kørselsforbrug og skal ofte aflevere bilen i pæn stand.

Uanset om man vælger leasing eller ej, viser prisjusteringen, at XPeng går aktivt efter at vinde markedsandele i Danmark – og med G9 har de et bud på en rummelig, hurtigopladende og veludstyret el-SUV i den tungere ende af skalaen.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.