Det globale salg af elbiler steg markant i maj 2025 og nåede hele 1,6 millioner solgte enheder på én måned. Det viser de nyeste tal fra analysehuset Rho Motion. Dermed er det samlede salg for årets første fem måneder oppe på 7,2 millioner EV’er, hvilket svarer til en vækst på 28 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Kina sprænger alle rammer
Den helt store vækstvinder er Kina, som alene i maj solgte 1 million elbiler – en stigning på 33 procent sammenlignet med maj 2024 og 10 procent flere end i april. Det er første gang i år, at et land når en million solgte biler på blot en måned, og det er anden gang nogensinde, efter Kina første gang ramte det niveau i august 2024.
Kinesiske bilproducenter som BYD holder ikke igen. De udvider i Europa med både elbiler og plug-in-hybrider, og den lille budgetmodel Dolphin Surf er netop lanceret i Europa til en pris omkring 25.000 dollars. Som hybrid undgår den samtidig de nye EU-toldsatser på kinesiske elbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

