Når du køber en brugt elbil, er batteriet det første, du bør spørge til. Og ifølge en undersøgelse fra svenske Kvdbil, der har testet over 1.300 elbiler og plug-in hybrider, er der faktisk gode nyheder: de fleste batterier er i langt bedre stand end frygtet.
– De er faktisk bedre, end hvad vi troede, siger Martin Reinholdsson, testansvarlig hos Kvdbil.
I testen er bilerne rangeret efter “State of Health” (SoH) – en måling af, hvor stor en del af den oprindelige kapacitet, der er tilbage i batteriet. Resultatet: Hele otte ud af ti biler fik topkarakter, hvilket betyder, at de stadig har over 90 procent af deres oprindelige batterikapacitet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

