Mazda har trukket klædet af et yderst interessant koncept på Tokyo-messen – Vision X-Coupe. Nej, det er ikke en elbil, men en plugin-hybrid med 503 hestekræfter, en genoplivet wankelmotor og et løfte om, at jo mere du kører, jo mere CO2 fjerner du fra atmosfæren. Jep, du læste rigtigt.
Under den lange, lave og muskuløse form gemmer der sig et plug-in hybridsystem, hvor en to-rotors turboladet wankelmotor arbejder sammen med elmotorer. Resultatet: 503 hestekræfter, 800 kilometers samlet rækkevidde – og 160 kilometer på el alene.
Men det mest opsigtsvækkende er ikke kræfterne. Det er Mazdas ambition om, at bilen skal fange CO2, mens den kører. Ifølge Mazdas topchef Masahiro Moro arbejder producenten på et system kaldet Mazda Mobile Carbon Capture, som suger CO2 direkte fra udstødningen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



