Elon Musk har igen fået Bruxelles på nakken. Denne gang i form af en regning på cirka 896 millioner kroner, efter EU for første gang udsteder en bøde under sin nye tech-lov, Digital Services Act (DSA). Og modtageren? Musks sociale medie X.
EU-Kommissionen mener, at Musk har gjort platformen til et sted, hvor brugerne lettere vildledes, manipuleres og udsættes for svindel — og at X samtidig forhindrer forskere i at gøre deres arbejde. Derfor falder hammeren nu. Det skriver EU-komissionen i en pressemeddelelse.
Et blåt flueben blev til en dyr fejltagelse
En tredjedel af bøden kommer fra en beslutning, Musk tog få uger efter, han overtog Twitter i 2022: Det ikoniske blå verificeringsmærke blev sat til salg for otte dollars om måneden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

