Elbiler

Tysk projekt vil gøre elbilens største irritationsmoment markant mindre

Et nyt tysk EU-projekt vil presse elbilen op over 1.000 volt – og det kan blive nøglen til markant kortere ladetider, lavere energitab og elbiler, der føles langt mere problemfri i hverdagen.

elbilen
Peter Engels RymingTekst afPeter Engels Ryming

Ladetiden er stadig det argument, mange skeptikere hiver frem, når snakken falder på elbilen. Nu vil et nyt EU-støttet projekt presse teknologien langt forbi de 800 volt, som i dag regnes for high-end – og målet er klart: markant kortere ladetid og mere effektive elbiler.

Projektet hedder ODYSSEV og er sat i gang i starten af 2026 med deltagelse fra blandt andre forskere ved TU Dortmund. Bag står EU’s Horizon Europe-program via 2ZERO-partnerskabet, og ambitionen er at rykke elbiler op i et spændingsniveau på over 1.000 volt.

Mere “tryk” – hurtigere opladning

I dag kører de fleste elbiler med 400 volt-arkitektur, mens premium-modeller som Porsche Taycan, Zeekr 7X og Hyundai Ioniq 5 benytter 800 volt for at kunne lade hurtigere. ODYSSEV vil tage næste skridt. Hvis man skal forstå, hvorfor spænding er så afgørende, kan man sammenligne strøm med vand i en haveslange: Vil man have mere effekt igennem, kan man enten gøre slangen tykkere – eller øge trykket. Højere spænding svarer til højere tryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved at skrue op over 1.000 volt kan man sende mere effekt gennem systemet uden at øge strømstyrken tilsvarende. Det betyder:

  • Kortere ladetider
  • Tyndere kabler
  • Lavere energitab
  • Mindre varmeudvikling

Ifølge professor Markus Thoben fra TU Dortmund er højvoltsteknologi “det næste logiske skridt i elektromobiliteten”. Han peger på, at højere spænding både kan gøre bilerne lettere og mere effektive – og dermed mere attraktive for almindelige bilkøbere.

Ikke bare hurtigere – men også lettere og billigere

Det handler nemlig ikke kun om at komme fra 10 til 80 procent hurtigere. Tyndere kabler reducerer vægten, og lavere varmetab betyder, at mere af energien faktisk når frem til hjulene. I praksis kan det give både længere rækkevidde og bedre effektivitet. Men springet over 1.000 volt er ikke trivielt.

Når spændingen passerer 1.000 volt, ændrer spillereglerne sig markant. Isolationsmaterialer skal kunne modstå langt højere belastning. Traditionelle silicium-baserede halvledere når deres teknologiske grænse. Og batterierne skal kunne optage enorme mængder energi på kort tid uden at overophede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er netop her, ODYSSEV-projektet sætter ind. Forskerne arbejder med hele drivlinjen – fra nye halvlederkomponenter og kraftmoduler til integration i onboard-ladere og invertere. Der udvikles også en specialdesignet elmotor til den nye højvolt-arkitektur samt et fleksibelt batterisystem, der kan tilpasses forskellige biltyper.

MERE OM SAMME EMNE:

En central del af arbejdet foregår digitalt. Avanceret modellering og simulering skal sikre, at systemerne fungerer i praksis, før de første fysiske prototyper bygges. Det sparer både tid og udviklingsomkostninger. Projektet løber over 42 måneder og afsluttes med test af en demonstrator på en testbane i Selm i Tyskland.

Vi har allerede set, hvordan 800 volt har flyttet grænserne for lynladning. Over 1.000 volt kan blive næste store spring. Og hvis ladetiden kan bringes tættere på det, vi kender fra en klassisk tankning, fjerner man en af de sidste mentale barrierer for elbilen.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

LÆS OGSÅ