Forskere fra University of Melbourne, RMIT University og den australske forskningsinstitution CSIRO har bygget det, de kalder verdens første prototype på et kvantebatteri, som både kan oplades og aflades. Det er et gennembrud, fordi teknologien længe har eksisteret som teori og tidlige forsøg – men uden at være tæt på noget, der minder om praktisk brug.
Det her er spændende, fordi det peger mod en mulig fremtid med ekstremt hurtig opladning. Men det er ikke et batterigennembrud, der sender bedre elbiler eller smartphones på markedet i morgen.
Det vilde er ikke kapaciteten – men måden det lader op på
Det særlige ved kvantebatteriet er ikke, hvor meget strøm det kan lagre. For det kan det faktisk næsten ikke. Det interessante er i stedet, hvordan det oplades.
Artiklen fortsætter efter annoncen

