Steve Jobs kom tilbage til Apple med et brag og ændrede på få år det, der var en synkende skude til en af verdens mest succesfulde virksomheder. I 1998 stod det ellers skidt til med Apple, der stod på randen af konkurs eller et opkøb. På det tidspunkt var drømmen om iPod – og for den sags skyld iPhone – formentlig blot nogle ufærdige ideer i Jobs’ hoved, og Apple var i den grad en computerproducent. Og Jobs første plan var simpel: Lav en pænere computer. Den plan udmøntede sig den 6. maj 1998 i iMac.
En computer til alle
Indtil 1998 havde Apple stort set fokuseret på sin kernemålgruppe: Folk i kreative brancher, der ville have et styresystem, der var stabilt og brugervenligt. Men med iMac var planen en helt anden. Steve Jobs havde indsat et helt nyt ledelsesteam, og de havde planer om at nå ud til den brede målgruppe – især havde Jobs kastet sin kærlighed på uddannelsessektoren. Både fordi den på det tidspunkt var ved at blive digitaliseret over hele linjen og fordi Apple skulle etableres som et brand blandt de unge – et brand, de ville huske når de blev voksne. Målsætningen for iMac var at bygge en computer, der var æstetisk smuk og gav en let og brugervenlig adgang til internettet, som i 1998 stadig ellers kun var forbeholdt de få.
Grå kasser
Da Steve Jobs gik på scenen d. 6 maj begyndte han med at opremse de fejl, han mente kendetegnede de computere der stod hjemme hos private. De var langsomme, kunne for de flestes vedkommende ikke komme på nettet, var belemret med gamle standarder som PS/2 og parallelporte, der var ekstremt ufleksible og krævede helt utroligt mange drivere, som gjorde systemet ustabilt. Åh ja, og så var det grimme, grå kasser som virkelig ikke gjorde noget godt for noget. Med iMac skulle det være historie.
Artiklen fortsætter efter annoncen
