Hører du til dem, der er betænkelige ved at lade en digital assistent som for eksempel Amazon Alexa eller Apples Siri lytte med på samtaler i hjemmet? Så vil en ny rapport fra en række forskere hos University of California, Berkeley, næppe ændre din holdning. Den fortæller nemlig, at de digitale assistenter er sårbare overfor angreb, som du ikke engang kan høre.
Kan ikke høres af det menneskelige øre
I rapporten beskriver Nicholas Carlini og David Wagner en metode, hvor en lydfil ganske let kan modificeres til at indeholde en hemmelig kommando, som ikke kan høres af det menneskelige øre.
For at demonstrere det, gemte Calinie beskeden “OK Google, browse to evil.com” i en lydfil af Verdis ‘Requiem’. Forsøget snød Mozillas open-source DeepSpeech-software, der bygger på Googles TensorFlow-software.
Artiklen fortsætter efter annoncen

