Sommerferie i elbil handler ikke længere om, hvorvidt du kan finde en lader. Det kan du som regel godt. Det store spørgsmål er i stedet: Hvad kommer du til at betale, når du holder der? For på de store europæiske motorveje kan der være flere kroner i forskel pr. kilowatt-time. Et ladestop på 50 kWh kan derfor koste omkring 150 kroner det ene sted – og tæt på 340 kroner det andet.
Derfor er det værd at have styr på de store lynladenetværk, før familien, tagboksen og kablet sendes mod Tyskland, Frankrig, Italien eller Spanien.
Undgå den dyreste fejl
Den klassiske fejl er at bruge den første og bedste roaming-app, når bilen skal lades. Apps og ladebrikker som samler mange netværk ét sted kan være praktiske. Men de er ikke altid billigst. Ofte får du den laveste pris ved at bruge ladeoperatørens egen app eller et kort abonnement i den måned, du er på ferie.
Artiklen fortsætter efter annoncen


