MÜNCHEN: Der er kommet mange nye kinesiske bilmærker til Danmark. De fleste kæmper stadig for at blive andet end et logo på en importørs hjemmeside. Xpeng er en af undtagelserne. Mærket har efterhånden fået fat i danske elbilkøbere med modeller som G6, G9 og senest P7+. Nu skruer Xpeng op for volumenambitionerne med L03 – en ny coupé-SUV, der netop har fået global debut i München og kommer til Danmark allerede i august.
Prisen starter ved bare 239.995 kroner.
Nej, det er ikke småpenge. Men i 2026 er det ikke meget for en elbil, der måler 4,65 meter i længden, har plads til familien, op til 445 kilometers rækkevidde i billigste udgave og et udstyrsniveau, der får mange europæiske konkurrenter til at se direkte nærige ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen






