Vindmøller kan halvere varmeregningen, men loven spænder ben

Planen er blandt andet at placere en vindmølle på en mark med solceller omkring 300 meter fra varmeværket. Herfra skal strømmen sendes direkte til varmeproduktionen uden først at skulle en tur gennem det kollektive elnet. Ifølge bestyrelsesformand Jens Brodersen vil det gøre en enorm forskel.

– Så kom vi ned på halv pris, men det kan vi ikke få lov til, siger han til DR.

Hvis vurderingen holder, vil det betyde en årlig besparelse på omkring 18.000 kroner for et standardhus med udgangspunkt i den seneste officielle prisstatistik.

Men Energistyrelsen har afvist projektet. Et alternativ med en vindmølle helt tæt på varmeværket har heller ikke fået grønt lys.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Hvide Sande har de allerede fundet opskriften

Løsningen ikke er noget eksperiment. I Hvide Sande har fjernvarmeværket allerede vist, hvor stor en forskel lokal vindenergi kan gøre. Her købte varmeværket i 2018 og 2019 tre vindmøller, som står omkring 900 meter fra anlægget. Strømmen fra møllerne kan bruges direkte i varmeproduktionen, og det har været en afgørende faktor bag byens ekstremt lave fjernvarmepriser.

Ifølge Forsyningstilsynets seneste opgørelse er Hvide Sande faktisk Danmarks billigste fjernvarmeværk. Et standardhus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh koster blot 3.478 kroner at opvarme.

Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 16.960 kroner, mens Holsted topper listen over landets dyreste fjernvarmeværker. Forskellen skyldes ikke kun vindmøllerne, men i Hvide Sande er der ingen tvivl om deres betydning.

– Vindmøllerne har været altafgørende for prisen, siger driftsleder Morten Rauhe til DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reglerne er blevet strammet

Når løsningen virker i Hvide Sande, hvorfor kan man så ikke bare gentage succesen andre steder? Fordi lovgivningen i mellemtiden har ændret sig.

Reglerne for, hvordan virksomheder må etablere deres egne elektriske forbindelser, og hvor langt der må være mellem elproduktion og forbrug, gør det vanskeligt for mindre varmeværker at kopiere modellen. Der findes ganske vist en ordning for såkaldte direkte linjer, hvor eksempelvis en vindmølle forbindes direkte med en virksomhed. Men det kræver en særlig tilladelse fra Energistyrelsen og opfyldelse af en række betingelser. Og dem er Holsteds projekt altså stødt imod.

Det virker samtidig paradoksalt, fordi Danmark i forvejen har store problemer med kapaciteten i elnettet. Lokal produktion og lokalt forbrug af strøm kan i nogle tilfælde mindske behovet for at transportere elektricitet over længere afstande. Dermed kan den slags løsninger potentielt både reducere varmeregningen og aflaste elnettet.

Minister åbner for at ændre reglerne

Nu er der måske politisk hjælp på vej. Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) oplyser til DR, at regeringen er i gang med at undersøge reglerne for blandt andet direkte elektriske forbindelser. Arbejdet hænger sammen med den politiske akutplan for elnettet, der blev vedtaget i oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er der åbnet en dør for, at flere varmeværker på sigt kan få mulighed for at producere deres egen strøm og bruge den lokalt. Men der er endnu ikke besluttet nogen regelændring, som giver Holsted lov til at gennemføre projektet.

I mellemtiden har varmeværket valgt en anden vej. Det er i gang med at investere i et nyt varmepumpeanlæg, som skal reducere afhængigheden af gas og dermed sænke varmepriserne. Anlægget ventes at stå færdigt om omkring halvandet år.

Det skal gøre fjernvarmen billigere for indbyggerne i Holsted. Men ifølge varmeværket kommer priserne ikke ned på samme niveau som i Hvide Sande.

Og dermed står spørgsmålet tilbage: Hvorfor skal danske fjernvarmekunder betale mere for varmen, hvis en billigere, grøn løsning kan lade sig gøre teknisk, men ikke kan få lov juridisk?

Artiklen fortsætter efter annoncen