Honda har langt om længe præsenteret det endelige produktionsdesign på sin første elbil Honda e. Lad os bare sige det, som det er: Honda e ligner ikke alle andre biler. Men det er ikke nødvendigvis skidt. Tværtimod. Bilen bliver officielt lanceret under Frankfurt Motor Show, der åbner den 12. september, men allerede nu kan interesserede kunder skrive sig op til bilen.
Honda e har ikke forandret sig voldsomt siden de første prototyper blev vist frem. Designerne har ladet sig inspirere af klassiske Honda-modeller som Mk1 Civic. Den har relativt kompakte dimensioner med en længde på 3,89 meter, en bredde på 1,75 meter og højde på 1,49 meter. Altså væsentlig mere kompakt end både BMW i3 eller Renault Zoe. Der er da også kun siddepladser til fire personer; bagsædet ligner nærmest en polstret bænk.
Lækkert standardudstyr
Standardudgaven er fyldt med lækkerier. Eksempelvis er sidespejlene skiftet ud med to kameraer, der viser hvad der foregår langs bilen i realtid på to 6-tommer store skærmen indenfor dørene. Ifølge Honda kan de konfigureres til normalt eller vidvinkel og så er de 90 procent mere aerodynamiske end traditionelle sidepejle, siger firmaet.
Artiklen fortsætter efter annoncen












