En gruppe forskere hævder, at de har løst et af de store problemer, der associeres med brintbiler. Gennembruddet kan gøre bilerne mere sikre og samtidig øge rækkevidden på en tankfuld brint.
Forskerne fra Northwestern University, Illinois, fortæller at de har udviklet et matallisk svampe-lignende materiale, der kan lagre større mængder brint under lavere – og dermed sikrere – tryk sammenlignet med konventionelle tanke.
– Det er som en badesvamp, men med meget systematisk placerede huller, fortæller professor Omar Farha fra forskergruppen til BBC. Han tilføjer, at man kan suge vand op med en svamp og genbruge vandet ved at presse svampen sammen. Det nye materiale fungerer efter samme principper, og bruger tryk til at ”lagre og udløse brintgasserne”.
Artiklen fortsætter efter annoncen


