Underholdning

Sega genopliver Game Gear i mikroudgave

Sega Game Gear, der fik læsterlige tæsk af Nintendos Game Boy, genoplives i mikro-udgave i forbindelse med konsollens 30-års fødselsdag.

Saga Game Gear

Godt nyt til retro-fans; Sega fortsætter trenden med miniatureudgaver af retrokonsoller ved at udgive den legendariske Sega Game Gear. 8-bit konsollen var oprindelig en konkurrent til Nintendos Game Boy og kom på markedet for præcis 30 år siden, nemlig i 1990. Den blev dog aldrig nogen stor succes = den blev simpelthen jordet af Gameboy.

Som det kan fornemmes på billedet ovenfor er der virkelig tale om en mikro-enhed; den er bare 80 mm bred og 43 mm høj. Til gengæld kommer konsollen i fire forskellige farvevarianter med hver fire forskellige spiltitler præinstalleret. Der er med andre ord tale om et vaskeægte samlerobjekt – og man skal have alle fire, hvis man vil have alle titlerne.

Kva konsollens størrelse – og målgruppen der må være oppe i alderen – kan den lille 1,15-tommer-skærm godt skabe bekymring. Men det har Sega tænkt på, for man kan nemlig købe en udvidelse i form af et … forstørrelsesglas. Det kan monteres på konsollen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://youtu.be/ZJD0VZQzK1s

Ifølge hjemmesiden kommer de fire Sega Game Gear Micro på gaden den 6. oktober og vil koste 4.980 Yen, hvilket svarer til omkring 316 kroner inden danske afgifter. Konsollen drives af to AAA-batterier.

Herunder en oversigt over titlerne på de forskellige farvevarianter:

Sort:

  • Sonic the Hedgehog
  • Puyo Puyo 2
  • Out Run
  • Royal Stone

Blå:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Sonic Chaos
  • Gunstar Heroes
  • Sylvan Tale
  • Baku Baku Animal

MERE OM SAMME EMNE:

Gul:

  • Shining Force Gaiden: Ensei – Jasmin no Kuni he
  • Shining Force: The Sword of Hajya
  • Shining Force Gaiden: Final Conflict
  • Nazopuyo Aruru no Ru

Rød:

  • Revelations: The Demon Slayer
  • Megami Tensei Gaiden: Last Bible Special
  • The GG Shinobi
  • Columns

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.