Hidtil har der været konsensus om, at iPhone 12 vil komme i fire varianter, der alle har 5G-forbindelse. Men ifølge nye rygter planlægger Apple at lancere en femte og billigere af telefonen, der “kun” har 4G-forbindelse, skriver Business Insider.
Rygterne stammer fra analysefirmaet Wedbush Securities, der endnu aldrig har taget fejl, når de har spredt nyheder – i hvert fald ifølge sitet AppleTrack, der holder statistik med rygtesmedenes forudsigelser.
– Prisen [på den femte iPhone 12] bliver lavere, fordi Apple går efter et bredere kundegrundlag. Især på baggrund af recessionen forårsaget af COVID-19 bliver de nødt til at sikre, at de rammer alle priskategorier, siger Wedbush-analytiker Daniel Ives til Business Insider.
Artiklen fortsætter efter annoncen

