Volkswagen ID.3 er lige på trapperne og nu begynder de første uafhængige tests af rækkevidden på den nye elbil at dukke op. Overraskende nok viser det sig faktisk, at ID.3 kan køre længere end de angivne kilometer efter WLTP standarden. I hvert fald, hvis man kører ca. 90 km i timen – men den klarer sig også overraskende godt ved 130 km i timen.
To tests af Volkswagen ID.3
Det er Batteri Life Channel, der har testet rækkevidden i to forskellige tests, og resultatet er ganske overraskende:
Test 1: 90 km/t
Den første tast er på motorvejen i Tyskland med et gennemsnit på ca. 90 km/t. Og her klarede bilen at nå hele 421 km. Den var fuldt opladet (100%) fra starten og på 5% ved ankomst. Det vil sige, at der faktisk stadig var en del kilometer tilbage, hvis man ellers har is i maven. Eftersom bilens WLTP faktisk er 420 kilometer, er det ret imponerende at testen viser at der er 5% tilbage når man har kørt 421 km med 90km/t.
Artiklen fortsætter efter annoncen

